Home arrow About arrow Careers arrow Kontor - og regnskabsassistent
RSS


Just In - New SAXOTECH stimulus plan.
Request Info
Kontor - og regnskabsassistent Print E-mail

Kontor - og regnskabsassistent søges af internationalt softwarehus

SAXOTECH A/S er en international softwareudviklingsvirksomhed, som servicerer medieindustrien. Til vores lokation i Aalborg med ca. 50 medarbejdere, søger vi en regnskabsassistent, som ligeledes kan varetage forskelligartede administrative opgaver.

Jobbet:
Med reference til økonomichefen vil du indgå i det regionale team i Aalborg. Du får en bred berøringsflade, idet du er den eneste administrative medarbejder i huset uden for økonomi-afdelingen. Opgaverne vil hovedsagligt omfatte:

- daglig kontering og bogføring
- debitorstyring
- kreditorstyring
- håndtering og udbetaling af rejseafregninger
- lønbehandling
- ad hoc afstemninger & rapportering.

Herudover vil der være en række administrative opgaver, som blandt andet omhandler:
- telefonpasning
- indkøb af konsumvarer.

Din profil:
Vi lægger vægt på, at du trives med på den ene side at være serviceminded og hjælpsom, samt på den anden side at kunne arbejde struktureret og koncentreret med regnskabsopgaverne. Du er som person positiv af natur, og tør tage ansvar. Du kan arbejde selvstændigt, og er engageret i det du laver.

Det er et krav, at du har erfaring fra lignende stilling, og har relevant regnskabsmæssig baggrund. Du har flair for IT, og erfaring med økonomisystemer og MS Office. Kendskab til Microsoft Axapta og multiløn vil være en fordel. Dine engelskkundskaber skal endvidere være over middel såvel skriftligt som mundtligt.

Vi tilbyder:
Et alsidigt job med masser af udfordringer, og fokus på din faglige og personlige udvikling.
Du får et job i et internationalt og dynamisk miljø med gode kollegaer og uformel omgangstone.

Udover din løn kan vi tilbyde følgende goder:
• Pensionsordning
• Kantineordning
• Health care-ordning (massage, kiropraktor, zoneterapi m.m.)

Tiltrædelse snarest muligt.

Er du interesseret, så
Send din ansøgning & CV pr. e-mail til This e-mail address is being protected from spam bots, you need JavaScript enabled to view it mærket ”Kontor- og regnskabsassistent”. Vi skal have den i hænde inden den 10. august 2009.

Ønsker du yderligere oplysninger, så
Kan du læse mere om SAXOTECH på www.saxotech.dk, eller ved at kontakte økonomichef, Morten Weesgaard, på tlf. 96 31 42 48. Han holder dog ferie i uge 29-31.

SAXOTECH A/S udvikler og mar¬kedsfører produktivitetsfrem¬mende softwareløsninger til medieindustrien. SAXOTECH A/S har europæisk hovedkontor i Aalborg. Selskabet har hovedkontor i Tampa, Florida. SAXOTECH A/S har 90 ansatte og betjener over 450 kunder primært i Nordeuropa og Nordamerika, herunder verdens største avis¬gruppe Gannett Co, Inc.